Adidas Superstar
Året er 1969. I stuerne lytter verden intenst med, alt imens mennesket betræder månen for første gang. Den første bemandede månelanding er en realitet, og den vestlige verden er i ekstase. Neil Armstrongs legendariske ord giver ham superstjernestatus, men dette år skal blive vidne til endnu en superstjerne, for i skyggen af en af verdenshistoriens største begivenheder lanceres der sideløbende et epokegørende produkt i sneakergamet – Adidas Superstar.