Vores koncept

Hos The Sneaker Store har vi samlet verdens absolut mest eksklusive og sjældne sneakers. Vi lever og ånder for sneakers, og har gennem de sidste mange år brugt alt vores tid og energi på at bygge et forretningskoncept, der gør det nemt for dig at få fat på lige præcis dén sneaker du ønsker dig.

Vi er en dansk iværksættervirksomhed. Du er derfor 100% garanteret for, at alle regler og vilkår der er gældende for at drive webshop i Danmark, er fulgt af vores virksomhed til punkt og prikke.

Hvordan fungerer vores forretningskoncept?

Du har måske lagt mærke til, at vi altid har alle modeller og forskelligt farvede sneakers tilgængelige, at priserne kan variere fra størrelse til størrelse, og at de desuden aldrig er udsolgt. Det skyldes at vi, i modsætning til andre almindelige sneakerwebshops, ikke handler direkte med Adidas, Nike, New Balance, Jordan Brand m.fl., men med specialiserede eftersalgsvirksomheder, som ligger inde med store lagre af de modeller, vi tilbyder.

I de følgende afsnit vil du kunne læse meget mere om hvordan vores forretning er bygget op, hvor vi indkøber vores varer fra, hvorfor der er længere leveringstid på nogle varer, hvorfor der er prisforskel på de enkelte sneakers og størrelser og hvordan vi udvælger sneakers til shoppen.

Hvor indkøber vi vores varer fra?

Vi har i ejergruppen siden 00’erne samlet på alverdens sneakers. Alt fra helt almindelige sneakers til de mest sjældne og eksklusive, som koster på den anden side af +20.000kr. Vi har igennem vores passion oparbejdet enormt store og stærke netværk af leverandører, som vi kan hente varerne hjem fra. Vi samarbejder, som beskrevet ovenfor, ikke direkte med Adidas, Nike, New Balance m.fl., men opererer på et eftersalgsmarked fuldstændig ligesom virksomheder der forhandler eksklusive ure, vin og kunst.

Vores leverandørnetværk trækker tråde ud over hele verden, og vores indkøbsteam handler dagligt med rigtig mange af vores samarbejdspartnere i både Europa, USA og Asien.

I daglig tale vil man omtale vores forretning som det man kalder en reseller. Beskrivelsen reseller kan have en negativ klang, men det betyder i bund og grund, at vi ikke er det første led varen bliver solgt hos. Varen kan eksempelvis være solgt først fra Nike til én af vores leverandører, inden den ender i vores hænder. Med det sagt, så sikrer vi naturligvis 100% garanti for, at alle varerne vi sælger er originale, og kommer fra en officiel fabrik. Det kan også bekræftes af vores mange tusinde eksisterende kunder.

Hvorfor er der længere leveringstid på enkelte varer og størrelser?

Leveringstiden på den enkelte vare og størrelse er bestemt af, hvorvidt vi har varen på lager på en af vores fysiske lagerlokationer i Danmark, eller om det er en vare vi skal bestille hjem fra en af vores samarbejdspartnere.

Hvis varen er på lager hos os i Danmark, vil du have dag-dag levering mandag-fredag.
Hvis varen ikke er på lager hos os i Danmark, vil leveringstiden være angivet med ét af nedenstående leveringstidsintervaller.

5-10 hverdage
5-14 hverdage
5-21 hverdage


Leveringstiderne er defineret ud fra hvor i verden varen skal bestilles hjem fra, og hvor sjælden den er. Jo sjældnere varen er, jo længere tid tager det at få bestilt varen hjem til vores lager. Der findes eksempelvis produkter, som kun er udgivet i USA eller Asien, hvorfor disse skal bestilles hjem derfra og dermed har længere leveringstid end hvis et produkt bestilles hjem fra en europæisk leverandør.

Under normale omstændigheder har vores indkøbsteam indkøbt din/dine varer i løbet af 2 hverdage hvorefter varen afsendes fra leverandøren.

Vigtigt: Leveringstiden på det enkelte produkt og størrelse står altid angivet umiddelbart efter “tilføj til kurv”-knappen på produktsiden. Husk at vælge den størrelse du gerne vil bestille, for at se leveringstiden.

Hvorfor kan priserne variere på de forskellige størrelser?

Som tidligere beskrevet indkøber vi ikke varer direkte fra Nike, Adidas, New Balance, Jordan Brand m.fl, men fra eftersalgsvirksomheder, hvor indkøbspriserne på varerne bevæger sig ligesom priserne på aktiemarkedet. I bund og grund styres prissætningen hos os på baggrund af udbud og efterspørgsel. Hvis udbud eller efterspørgsel på en given vare ændrer sig, vil det have en afledt effekt på prisen hos os. Priserne på vores webshop er generelt styret af, hvad vores indkøbspris er hos vores leverandører. Priserne kan derfor også variere helt ned på størrelsesniveau, hvorfor du kan opleve en prisforskel mellem eksempelvis størrelse 40 og 41.

Det er altså i sidste ende vores indkøbspris ved vores leverandører der afgør salgsprisen på shoppen.

Efterspørgsels indvirkning på pris

Hvis efterspørgslen er høj eller stiger på et produkt eller størrelse, så stiger prisen hos vores leverandører, og vi er dermed også nødsaget til at hæve prisen på en given vare eller størrelse.

Hvis efterspørgslen falder på en vare eller størrelse, vil prisen hos vores leverandører tilsvarende falde, og vi vil dermed også sænke prisen hos os, for at du som kunde får varen til den lavest mulige pris.

Udbuddets indvirkning på pris

Hvis udbuddet af en vare stiger gennem en relancering, vil prisen falde, da der er flere tilgængelige par af den eksklusive vare på markedet.

Hvis udbuddet falder, så vil prisen tilsvarende stige, hvis der fortsat er efterspørgsel på varen. Udbuddet falder eksempelvis løbende ved at folk tager varen i brug, hvorfor der over tid vil være færre nye og ubrugte sneakers tilgængelige på verdensplan.

Hvornår defineres en sneaker eller vare som sjælden og eksklusiv?

Så snart varen ikke kan opstøves hos en almindelig sneaker-webshop, vil vi tilføje varen til vores sortiment. Du vil kunne opleve, at enkelte størrelser og modeller er tilgængelige til en lavere pris på almindelige webshops, der også sælger sneakers. Det er ikke ensbetydende med, at varen ikke er sjælden eller eksklusiv. Du kan have fundet varen på et tidspunkt, hvor den netop er blevet publiceret online hos dem eller ved relancering. Du kan læse mere om vores prisgaranti her.

Enkelte modeller ved vi allerede er sjældne inden deres officielle lanceringsdato, og derfor svære for den almindelige forbruger at få fat på. Vi tilføjer dem derfor allerede før de officielt lanceres, så du allerede på lanceringstidspunktet kan købe skoene hos os, på trods af de ikke er på en af vores fysiske lagre i Danmark. Nogle gange har vores leverandørnetværk allerede adgang til varen inden den officielle lanceringsdato, hvorfor du i enkelte tilfælde kan købe en ikke-udgivet sko hos os før den officielt er lanceret.

Har du spørgsmål?

Vi er her for at hjælpe! Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Udfyld vores kontaktformular gennem linket herunder og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.