Jordan

Nike har gennem årtier været synonymt med den perfekte sneaker. Hvis du virkelig ønsker at tage dit sneakergame til nye højder, kan du ikke undvære et par Jordan-sko. Med disse sneakers får du en silhuet, der siden dens lancering i midten af 80’erne har været på alles læber, og nogle af modellerne er endda blevet til deciderede samleobjekter, der kan koste flere hundrede tusinde kroner. 
Hos The Sneaker Store har vi samlet et stort udvalg af de mest eftertragtede styles – du kan se dem her på siden.

Prikken over i’et – style dig selv med et par nye Nike Air Jordans

Når det handler om Jordans, skelner man oftest mellem følgende højder på modellen:

  • Air Jordan 1 Low
  • Air Jordan 1 Mid
  • Air Jordan 1 High

Derudover findes Air Jordan-linjen også i et væld af andre modeller såsom Air Jordan 3 og Air Jordan 4 modellerne, som begge har det man kalder mid-cut. 

Forskellen på dem er, hvor højt et snit de tre sneakers-modeller har. Nogle foretrækker de høje modeller, fordi de minder mere om den basketballstil, som Nike Jordan-modellen oprindeligt er inspireret af. Jordans med et low-cut minder mere om de sneakers, man typisk ser i gadebilledet i dag. 

Vores Jordan-modeller i low-cut gør også, at dine bukser falder mere naturligt ud over skoene, selv hvis du har et par smalle jeans på. Hvis du bærer et par baggy jeans, falder disse naturligt ud over selv et par Jordans Mid- eller High-cut. 

Bliv klar til studiet, arbejdet eller en tur ude med vennerne med et par Jordans

Hos The Sneaker Store mener vi, at din daglige styling starter, når du som det første beslutter dig for, hvilke sneakers du skal have på. Med andre ord er det vigtigste item, du har på, dine sneakers. Efter du har valgt, hvilke sneakers du skal have på, kan du begynde at overveje, hvilke jeans og hvilken overdel du skal matche dem med.  

Vi mener, at sneakers skal påskønnes – især vores Jordans. Hvis du er lige så stor sneakerfan som os, er der flere ting, du kan gøre for at iscenesætte dine nye Jordans. Vi anbefaler, at du styler dig med et par basic jeans, når du bærer dine Jordan-sko. På den måde bliver dine sneakers mere synlige, hvilket giver dine Jordans den opmærksomhed, som de har fortjent. 

Den seneste trend har dog vist os, at du ikke behøver at fremstille dine sneakers på en så frembrusende måde, for at dine Jordans får opmærksomhed i bylivet. Baggy bukser dominerer nemlig i dag det danske marked, og disse komplementerer dine Jordans på en low-key og stilfuld måde. Inden for sneakergamet kan andre sneakerheads sagtens spotte de forskellige Jordan-modeller, hvilket giver en “if you know, you know”-effekt.

Sådan passer du godt på dine Jordans

Når du investerer i nye sneakers, er det klart, at du i starten er meget påpasselig med, hvor du bruger dem, og hvad du bruger dem til. Vi anbefaler, at du passer godt på dine Jordans, for de er helt sikkert pænest, når de stadig ser helt nye og rene ud. Nedenfor har vi lavet en lille liste over, hvad du kan gøre for at passe godt på dine nye Nike Air Jordans: 

  • Fjern snavs med en tør børste. 
  • Lav en sæbeblanding med sæbe, vand og natron. 
  • Vask snørebåndene separat.
  • Brug en hård børste til sålen, men en blød til overfladen. 
  • Lufttør altid dine nye Jordans, når du vasker dem.

Du har sikkert oplevet, at dine Jordans med tiden begynder at lugte nede i selve skoen. En måde at bekæmpe dette på er ved at vaske dem med natron. Natron fjerner lugten, og når det over natten er tørret ind, kan du støvsuge det væk.  

Vi anbefaler også, at du vasker dine snørebånd separat. På den måde får du dem helt rene, i modsætning til hvis du puttede dine sko med snørebånd i vaskemaskinen. Her ville de ikke blive helt rene de steder, hvor snørebåndene overlapper hinanden. Du bør i det hele taget være påpasselig med at vaske dine sko i vaskemaskinen. 

Grunden til, at vi også anbefaler en blød børste til overfladerne, er, at dine Jordans sko kan blive ridset eller miste noget af deres overfladebelægning, hvis du bruger en hård børste. Du kan sagtens benytte en hård børste til skosålen, idet materialet hernede er mere hårdført. 

Kontakt os, hvis du har spørgsmål til vores produkter

Vi er glade for, at du deler samme passion for sneakers som os. Hvis du har nogle spørgsmål til vores Nike Air Jordans, kan du derfor altid kontakte os. Vi har en stor sneakerviden, så vi kan med garanti rådgive dig mod dine næste drømmesneakers. Du kan altid kontakte os på mail her. Vi bestræber os på at svare inden for 1-2 hverdage. Vi ser frem til at hjælpe dig!