VI SØGER EN STORE MANAGER TIL VORES BUTIK I AARHUS C!

Vi har i Aarhus C åbnet vores første retail store og vi leder derfor efter en store manager, som er klar til at tage ansvar for butikkens daglige drift. 

Vi søger derfor nu en yderst motiveret store manager, som har kompetencer, mod og lysten til at bygge Danmarks fedeste sneakerbutik sammen med os. Vi har allerede fået en god start efter vores åbning, og derfor søger vi en der kan hæve niveauet til næste niveau

Generelt om os så sidder vi i dag både i Aalborg og Århus med 13 medarbejdere under 30 år, hvor vi driver henholdsvis Palais Projects og The Sneaker Store. Du vil i den forbindelse blive en del af vores kontor og butik i Aarhus. 


Dit arbejdsområde:

- Servicere vores kunder i butikken

- Sørge for at vi giver den absolut bedste service

- Klargøring af pakker hverdag 

- Klargøring af butikken hverdag
- Den generelle drift omkring butikken


Vi forestiller os at du har:

- Erfaring med at stå i butik og gerne har haft en ansvarsfuld rolle i en butik

- Stærke kompetencer indenfor servicefaget
- En yderst detaljeorienteret tilgang til dit arbejde, så butikken altid står skarpt

- En struktureret hjerne så diverse opgaver bliver løst hverdag

- Evnerne til at arbejde selvstændigt og gennemføre projekter fra start til slut, og tage initiativ til at løse udfordringerne bedst muligt

- Lyst til at bygge et pisse fedt univers, hvor DU får enorm indflydelse på hvilken retning butikken skal gå

- Et brændende ønske om at blive en del af en af Danmarks fedeste sneaker shops!


Du skal minimum kunne arbejde i tidsrummet 09:00 -19:00 i hverdage og minimum hver anden lørdag. Der kan forekomme længere dage i forbindelse med højtider og ekstra travle perioder.

Vil du med på rejsen? Så tøv endelig ikke med at række ud til mig, Lasse, på lasse@thesneakerstore.dk